Den moderne backpacker har selvfølgelig kun en taske med, som kan accepteres som håndbagage af de fleste flyselskaber… Også selvom de er på farten i flere måneder. 

Det stiller selvfølgelig nogle krav til din fantasi at gennemføre det, for du vil jo gerne kunne tage fra stranden til festen, uden at ligne krøllet backpacker.

Hvis du investerer i et smukt tyrkisk håndklæde af bambus, får du et smukt håndklæde, der er hurtigtørrende, men også kan bruges til en lang række andre nyttige ting på din tur:

#1 Håndklæde

Den vigtigste funktion for dit håndklæde er selvfølgelig at være håndklæde. Bambus er et blødt og hurtigtørrende materiale, der er meget praktisk når du er på tur. De færreste gider at slæbe rundt på et tungt og illelugtende frottehåndklæde.

#2 Cover up

Det tyrkiske håndklæde er smukt, og derfor kan du bruge det som cover up, over din bikini når du er på stranden.

#3 Sarong

I varme lande er en sarong utrolig praktisk og rart at have på. Bind dit tyrkiske håndklæde om livet, så har du en smuk sarong.

#4 Kjole

I Asien og Afrika har kvinderne i århundrede brugt stofstykker som kjoler. Her er beskrevet én version af, hvordan man kan binde et tyrkisk håndklæde som en kjole, men mon ikke du også selv samler et trick eller to op på din rejse?

Bind en knude foran brysterne og sno resten af enderne op omkring halsen. Tilsæt lidt smykker og et par sandaler, så er du klar til en aften i byen.

#5 Tørklæde til moskeen

Hvis du rejser i muslimske eller hinduistiske lande er det en god idé altid at have et tørklæde og en sarong i tasken, så du kan dække ben og hår, når du skal besøge moskeer eller templer. 

#6 Dyne

Hvis du rejser på et stramt budget, så vil du have brug for et tæppe til at trække over dig om natten. Her er det tyrkiske håndklæde helt perfekt, da det er blødt og tyndt at putte under.

#7 Ekstra varme til kolde bjergtoppe

Mange steder i verden findes de største oplevelser på toppen af landets tinder, hvor der er en hel del koldere end der er nede ved havet. Derfor har du brug for lidt ekstra beskyttelse mod kulden. Bind det tyrkiske håndklæde op om hovedet og rundt om halsen, så varmer det dejligt.

#8 Picnictæppe 

Skal du holde frokostpause i naturen, er det rart at have noget at sidde på. Spred dit tæppe ud på sandet, i græsset, på bjergklippen eller hvor du nu er og nyd din medbragte frokost.

Et tyrkisk håndklæde i bambus er nemt at ryste fri for sand og snavs.

#9 Sjal til kølige aftener

De aftener hvor snakken går over rødvin, imens stjernerne tindrer og bålet knitrer, kan du lægger dit tyrkiske håndklæde over skuldrene, så det beskytter dig mod aftenbrisen.